![]() |
SALGSBETINGELSER
OM SALGSGENSTANDEN
1 CD indeholdende sangen ”X” der er komponeret, skrevet og indspillet af medlemmerne af The Freudian Slip, Noah Rosanes og Mikkel Benn. ”X” vil ikke blive udgivet i flere eksemplarer eller distribueret digitalt. ”X” vil heller ikke blive genindspillet af ”The Freudian Slip” og/eller genudgivet af 10.000 Records. Og hverken 10.000 Records eller ”The Freudian Slip” vil fremføre/spille ”X” offentligt, med mindre køberen har givet samtykke dertil. CD’en er derfor helt unik. Ønsker køberen at dele den unikke CD med andre, kan han/hun bede 10.000 Records om at fremstille yderligere 25 eksemplarer, der vil blive leveret i gennemsigtig ”seashell” med tryk på selve CD’en. 10.000 Records betaler forsendelsesomkostningerne. Ønsker køberen mere end 25 eksemplarer indgås særskilt aftale med 10.000 Records om vilkårene herfor. Når køberen har modtaget det ønskede antal CD’er, destrueres masteren. Den unikke CD er monteret i en ramme (højde: 53 cm, bredde: 29 cm). Rammen er forseglet - brydes forseglingen kan købet ikke fortrydes, jf. nærmere under ”fortrydelsesret”. Udover den unikke CD inviteres køberen og indtil 20 af hans/hendes gæster til at høre ”The Freudian Slip” live i studiet ”Best Kept Secret” i Valby på et nærmere aftalt tidspunkt, dog senest 1 år efter købet. Endelig vil køberen ved udgivelsen af det album, som finansieres af salgssummen, blive krediteret som sponsor såvel på www.10000records.comog 10.000 Records Facebookside som på bandets/solistens website og/eller Facebook-side/My Space-side. Køberen vil også blive krediteret i en pressemeddelelse til medierne umiddelbart efter købet. Ønsker køberen vil forblive anonym vil dette blive respekteret. 10.000 Records forbeholder sig dog ret til at afvise kreditering, hvis køberen er et politisk eller religiøst parti eller organisation. OM BUDGIVNINGEN OG KØBET Du kan byde på den unikke CD indtil den 22. marts 2010 kl. 10:00. Du skal være fyldt 18 år og dit bud skal som minimum lyde på kr. 10.000.- Bliver du højstbydende, kontakter 10.000 Records dig pr. e-mail eller telefon, og du modtager en faktura med anmodning om at overføre budsummen til selskabets bankkonto. Fakturaen er inklusive moms, dvs. momsen lægges ikke oven i budsummen.
10.000 Records skal modtage din betaling inden 10 dage efter fakturadatoen. Oversiddes betalingsfristen vil den unikke CD blive solgt til den, som bød næsthøjest og så fremdeles. Alle som byder på den unikke CD er således bundet af deres bud, indtil navnet på køberen er offentliggjort på www.10000records.com, dog senest indtil den 1. maj 2010. Ønsker køberen at forblive anonym, offentliggøres alene, at den unikke CD er blevet solgt og til hvilken pris.
RETURRET
Fortryder du købet, INDEN du har brudt forseglingen på den unikke CD, har du som forbruger eller erhvervsdrivende, der (hovedsageligt) har handlet uden for sit erhverv, en fortrydelsesfrist på 14 dage. Det betyder, at du inden 14 dage efter modtagelsen af den unikke CD skal give 10.000 Records skriftligt besked om, at du vil udnytte fortrydelsesretten, og at du inden udløbet af 14-dages fristen skal indlevere CD’en på posthuset til forsendelse til 10.000 Records. Du skal betale portoen og bærer risikoen for, at CD’en ikke når frem til, hvorfor det anbefales, at du sender den som anbefalet post.
REKLAMATIONSRET Måtte den unikke CD være beskadiget ved modtagelsen, tager 10.000 Records naturligvis CD’en retur og betaler alle omkostninger i forbindelse med returforsendelsen, ligesom 10.000 Records uden omkostninger fremstiller og sender et nyt eksemplar af den unikke CD til erstatning for den beskadigede. Når køberen har modtaget CD’en, destrueres masteren.
KØBERENS RETTIGHEDER Køberen får de samme rettigheder til den unikke CD, som køberen har til alle andre CD’er, han/hun har købt eller fået foræret. Hvad angår kopiering kan køberen således:
hvorimod køberen ikke kan:
|